Nyheder30. august 2017

DR-værten Nina Bendixen er gravid

Humøret hos Nina Bendixen har været højt sommeren over, selv om hun har brugt tiden på at fortælle triste vejrudsigter. Hun og Lasse Lefevre glæder sig nemlig til barn nr. to.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nina-bendixen.jpg
 (Foto: All Over Press)

DR’s vejrvært Nina Bendixen har givet sin familie en nyhed, der er noget mere positiv end de vejrudsigter, hun har serveret for seerne i sommermånederne.

Den 35-årige TV-vært venter nemlig en familieforøgelse til januar.

Det har dog ikke været til at se på hende, når den muntre vært med den småbulende mave har været på TV over sommeren.

– Jeg har en kreativ garderobe på skærmen for tiden, griner Nina Bendixen, der nu er klar til at komme ud med nyheden.

– Jeg havde håbet på at trække den lidt. For jeg vil heller ikke være ”hende den gravide” i evigheder, fortæller hun..

Sammen med manden Lasse Lefevre har Nina Bendixen i forvejen toårige Molly, som glæder sig meget til livet som storesøster.

– Hun begyndte allerede at tale om det, lang tid før vi blev gravide. Om det bliver til en lillesøster eller -bror, lille Molly kan glæde sig til, ved familien endnu ikke.

Sponsoreret indhold