DR trækker interview med Søren Krarup tilbage

Foto: Ritzau Scanpix

I et opslag på Facebook udtrykte DF-veteranen Søren Krarups datter Marie Krarup stærk utilfredshed med, at DR havde valgt at bringe et interview med hendes far, der lider af Alzheimer. 

DR har derfor nu valgt at trække et interview med den Alzheimersramte DF-veteran 

- Jeg har bedt dem lade være med at henvende sig, eftersom min far desværre har en Alzheimers-diagnose, lyder det fra DF-ordføreren.

Michael Elsborg, redaktionschef hos DR Nyheder, forklarer i en kommentar til opslaget, at de hos DR ikke var klar over Søren Krarups diagnose.

- Havde vi haft denne viden - eller den mindste mistanke om den (diagnosen, red.), ville vi have handlet anderledes, skriver han.

- Nu her - efter at du henvendte dig til mig, da interviewet blev bragt, har jeg og vi på DR besluttet, at interviewet ikke viderebringes på andre af DR's platforme, ligesom det vil blive taget ud af podcastudgaven af Slotsholmen.

Slotsholmen er et politisk magasinprogram.

Søren Krarup bliver i interviewet bedt om at forholde sig til situationen i Dansk Folkeparti, som den er i øjeblikket.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close