Nyheder8. januar 2008

DR. PHIL: AFLYSER BRITNEY-PROGRAM

Popprinsessen nægter at stille op i TV-psykiaterens show, så han har valgt helt at aflyse programmet, der skulle have handlet om Britneys nedtur
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/philaflyser-jpg.jpg

Psykiateren Phil Mcgraw, 57, blev udsat for voldsom kritik efter, at han i weekenden besøgte Britney på hospitalet.

Dr. Phil gik angiveligt ind på popstjernens hospitalsstue og forsøgte at overtale hende til at stille op i sit show. Britney skal være blevet rasende og have nægtet at have noget med ham at gøre.

- Det er forkasteligt, at hospitalet lod Dr. Phil komme ind på hendes stue. Det er en grov overtrædelse af patientens rettigheder, udtaler en psykiater ifølge tmz.com.

Men på trods af at Britney nægtede at være med, prøvede Dr. Phil alligevel at overtale resten af hendes familie til at deltage. Men mandag aften satte faderen Jamie Spears så bremsen i, og derefter valgte hele familien at trække sig.

Kort efter skrev Dr. Phil på sin hjemmeside, at programmet nu er aflyst.

- Vi havde valgt til tirsdagens program ikke at fokusere på Britneys kunstneriske samt nyhedsmæssige side - men udelukkende på hendes seneste alvorlige personlige problemer, siger Dr. Phil.
- Men jeg synes, at situationen i øjeblikket er alt for anspændt. Og ikke mindst af hensyn til familien har jeg valgt ikke at gå videre med programmet nu.

- Britney og hendes familie er med i vore bønner, slutter han.

Se SE og HØR om Britney fra "Aftenshowet" her:

Sponsoreret indhold