Nyheder30. august 2022

DR indrømmer kvindefejl: Det er rigtig uheldigt

Et program om visionære danskere har ikke en eneste kvinde med, og det har vakt skarp kritik
Brian Holm er en af de ti personer, der fortæller om sit liv, erfaringer og visioner i DR-programmet "Vision". Fælles for alle ti personer, der enten er iværksættere eller folk fra cykelverdenen, er, at de er mænd.
Brian Holm er en af de ti personer, der fortæller om sit liv, erfaringer og visioner i DR-programmet "Vision". Fælles for alle ti personer, der enten er iværksættere eller folk fra cykelverdenen, er, at de er mænd.
 Foto: DR/Jonas Bjaaland Dahl

– Vanvittige veje til succes! Danmarks største stjerner gi'r dig lifehacks og indblik i den mentalitet, det kræver, hvis du vil nå helt til tops.

Sådan lyder DR’s egen beskrivelse af det nye program “Vision”, hvor danskere, der på den ene eller anden måde har opnået noget, fortæller om vejen til succes.

Men vent. Mens at formålet med “Vision” formentlig er at motivere den gængse dansker, så er det som om, at programmet mest henvender sig til den ene halvdel af befolkningen.

DR har nemlig kun formået at finde mænd til de motiverende ti små afsnit, der næsten alle er 6-7 minutter lange.

Det har høstet kritik og DR har allerede til Berlingske indrømmet, at det ikke optimalt, at kvinderne ikke har fundet vej til programmet.

– Jeg forstår fuldt ud kritikken. Det var rigtig uheldigt, at vi fra starten er kommet ud med en sammensætning, hvor der ikke er en ordentlig repræsentation. Det er noget, vi er i gang med at få ordnet i det indhold, der er på vej, siger Kasper Tøstesen, der er redaktionschef på DR UNG, til Berlingske.

De ti afsnit fordeler sig på fem afsnit om iværksætteri og fem afsnit om cykling. DR har planer om at lave flere afsnit – blandt andet inden for temaet “influencere.

Her kommer der til at være kvinder, oplyser Kasper Tøstesen.

Sponsoreret indhold