Nyheder1. september 2009

Dot Wessman: Tæt på politianmeldelse

Bakkesangerindens rutsjebane larmer for meget, og det vil kommunale politikere have stoppet
Dot og Morten er ikke populære hos de lokale politikere i Lyngby-Taarbæk Kommune
Dot og Morten er ikke populære hos de lokale politikere i Lyngby-Taarbæk Kommune
 Foto: All Over

Dot Wessman er flyttet til Bruxelles sammen med sin giftelystne kæreste, DF'eren Morten Messerschmidt. Så hun kan ikke høre, hvor meget hendes rutsjebane på Bakken larmer.

Men det kan naboerne til forlystelsesparken i Dyrehaven. Og sagen er nu blevet diskuteret i byrådet i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor flere har ønsket at politianmelde bakkesangerinden.

- Det har været en overskridelse med fuldstændig åbne øjne. Her sidst på sæsonen finder ejerne pludselig ud af, at der er kørt 90 ture i timen og ikke 40. De har åbenlyst regnet med, at går den, så går den, siger en vred Venstre-mand Paul Knudsen, der sammen med De Radikale ønskede at politianmelde Dot Wessman for overskridelse af miljøbestemmelserne.

Byrådet besluttede imidlertid først at prøve at tale Dot til fornuft, før man tog et så drastisk skridt.

Dot Wessman tager tingene relativt roligt og mener, at der er helt andre bevæggrunde end de miljømæssige til ophidselsen.

- Fordi jeg er kendt, og fordi Mortens navn er kendt, er det her en sjov sag, har hun udtalt til B.T.

Sponsoreret indhold