Nyheder18. juni 2012

Dot Wessman: Led af mystisk sygdom

Lægerne kæmpede i årevis for at finde ud af, hvad hun fejlede
Dot Wessmann og Morten Messerschmidt er kærester igen.
Dot Wessmann og Morten Messerschmidt er kærester igen.
 Foto: All Over

Hun er kendt som den smilende og sprøde bakkesangerinde, der nyder tilværelsen med sin politiker-kæreste Morten Messerschmidt.

Men tilværelsen har ikke altid været nem for Dot Wessmann. Som barn og i sine tidlige teenage-år var Dot meget syg, og det tog lægerne flere år at finde ud af, hvad hun fejlede. Det fortæller det 54-årige livstykke i denne uge til ugebladet Søndag.

Læs også: Dot Wessmann: Smerter efter fødsel

Dot Wessmann beskriver nogle hårde år, hvor hun røg ind og ud af sygehusene. Hendes hår faldt af, huden sprækkede, og smerterne var enorme - ikke mindst når hun skulle have skiftet forbindinger.

Da Dot var 13-14 år, blev diagnosen endelig stillet. Hendes krop kunne ikke optage zink fra kosten, og derfor led hun af alvorlig zinkmangel.

Læs også: Dot Wessmann: Tæt på politianmeldelse

- Jeg skal stadig huske at spise zink. Hvis jeg ikke får mit daglige tilskud, bliver jeg dødssyg i løbet af 14 dage, fortæller Dot, som i dag mener, at det har givet hende stort styrke at have været så syg.

Sponsoreret indhold