Nyheder11. august 2015

Dorph og Ankerdal: Krig om kongehuset

Med Jes Dorphs comeback på TV2 er der nu lagt op til herrefight om pladsen som royal ankermand
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ankerdal_dorph_aop_3.jpg
 All Over Press

Freden er forbi på Danmarks mest sete TV-station.

I lørdags begyndte Jes Dorph-Petersen nemlig officielt på sin anden periode hos TV2, hvor han skal være vært på ”Go’aften Danmark” – og efter eget udsagn også de store kongelige begivenheder, der binder Danmark sammen.

Den post er på kanalen på Kvægtorvet dog allerede besat af populære Morten Ankerdal, som holder fri fra Sporten, når dronning Margrethe og de andre med blåt blod holder fest. Den kendsgerning slår dog ikke alfahannen Dorph ud.

– Jeg skal også lave events. For eksempel kongelige begivenheder. Der er ingen tvivl om, at lige præcis kongestoffet har jeg en historie i. Men det betyder noget, at jeg har været væk i tre år. Når man har været ude, så skal man spille sig på holdet igen, har Jes Dorph-Petersen tidligere fortalt til SE og HØR med klar hentydning til kollega Ankerdal.

Og de friske udtalelser fra den tidligere mr. News er da heller ikke gået TV2’s nuværende royale krumtaps næse forbi.

– Jeg har jo også godt læst, at Jes skal lave kongestof. Det har han jo selv udtalt. Så om jeg skal fortsætte med at lave kongestof eller ej – det er noget, vi tager løbende. Det kan sagtens være, jeg ikke skal det, siger Morten Ankerdal til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/ankerdal_dorph_aop_2.jpg
 All Over Press
Den hjemvendte TV2-søn var i mange år fast mand på de royale begivenheder, men nu lader det til, at sportsværten Ankerdal har fået smag for kongestoffet (Foto: All Over Press)

Hvis det bliver den 56-årige Dorph, der trækker det længste strå, bliver det et vemodigt farvel for 41-årige Ankerdal, der så sent som for to måneder siden kunne præsentere det svenske prinsebryllup i Stockholm.

– Jeg har bestemt lyst til mere, hvis de kan bruge mig. Jeg har været glad for at lave kongestof, men jeg er først og fremmest sportsvært.

[node:aller-related-content]

Hvad vil du sige til, hvis Jes Dorph overtager kongestoffet?

– Det vil jeg forholde mig til, den dag det er en realitet. Jeg gør de ting, jeg bliver bedt om, og hvis der er noget, jeg ikke vil lave, så siger jeg det.

Om TV2 rent faktisk har brug for Morten Ankerdals ekspertise i fremtiden, må han dog vente lidt længere med at få klarhed over, fortæller TV2’s PR-chef Katarina Brøchner til SE og HØR.

– Jes Dorph starter som ny vært på ”Go’aften Danmark” mandag den 17. august. Det er korrekt, at vi også påtænker at bruge ham i andre sammenhænge, men præcis hvad og hvornår er der endnu ikke taget stilling til, siger hun.

Der er ingen planlagte royale begivenheder i dette efterår, så magtkampen kan trække ud til nytår, hvor TV2 sender fra dronningens nytårstale.

Sponsoreret indhold