Donald Trump deler billede af tilfangetagen Nicolas Maduro

Trump deler på Truth Social et billede af den tilfangetagne venezuelanske præsident, Nicolas Maduro, om bord på det amerikanske skib "Iwo Jima".
USA's præsident, Donald Trump, deler på Truth Social et billede af den tilfangetagne venezuelanske præsident, Nicolás Maduro, om bord på det amerikanske militærskib "Iwo Jima".
- Nicolás Maduro om bord på USS Iwo Jima, skriver den amerikanske præsident i en kort besked, der ledsager billedet.
På billedet kan man se Maduro i gråt joggingsæt med bind for øjnene. Han har også høreværn på og holder en flaske vand.
Billedet er blevet delt, nogenlunde samtidig med at et pressemøde med den amerikanske præsident er sat til at gå i gang.
Tidligere lørdag gennemført USA flere angreb i Venezuela.
Lørdag formiddag dansk tid skrev Trump på Truth Social, at Maduro var blevet fanget og fløjet ud af landet.