Nyheder10. august 2011

Don Ø kræver 50.000 af SE og HØR

Den detroniserede Løvekonge føler sig krænket over omtale af mulig spritkørsel
Flemming Østergaard trækker nu SE og HØR i retten
Flemming Østergaard trækker nu SE og HØR i retten
 foto: All Over

Flemming Østergaard, bedre kendt som Don Ø, trækker nu SE og HØR i retten og forlanger en erstatning på 50.000 kr. SE og HØRS chefredaktør Kim Henningsen betragter sagsanlægget som latterligt og mener, at det nu rabler for den detroniserede formand for fodboldklubben FC København.

Don Ø har stævnet SE og HØR i forbindelse med bladets omtale af, at Flemming Østergaard for nogle måneder siden blev taget med på politigården med mistanke om spirituskørsel, efter at en bilist havde anmeldt ham for slingrende kørsel hen over Fyn. Den tidligere løveformand føler sig krænket af udtrykket "Don Ø stoppet for spritkørsel" - på trods af, at det rent faktisk var, hvad der skete.

-SE og HØR har jo netop ikke skrevet, at han kørte spritkørsel, men kun, at han blev stoppet på grund af en mistanke om det. Da det efterfølgende viste sig, at han ikke havde for meget alkohol i blodet, blev den nyhed straks viderebragt af seoghør.dk. Så der er intet at komme efter, siger Aller Medias chefjurist Søren Vilsen til seoghør.dk.

Chefredaktør Kim Henningsen har meddelt Don Ø, at han ser frem til retssagen med sindsro. I en SMS fra Flemming Østergaard lyder det lakonisk: "Ser frem til at møde dig i retten."


Sponsoreret indhold