Nyheder 26. januar

Døende far vil ikke vaccineres mod corona: Nu nægter lægerne ham et nyt hjerte

Der er så få organer til rådighed, at lægerne ikke vil risikere, at hjertet "spildes" på den 31-årige mand, der af principielle grunde siger nej tak til vaccinen
Privatfoto

Han har akut brug for et nyt hjerte. Får han det ikke, dør han.

Alligevel nægter amerikanske DJ Ferguson ifølge blandt andet BBC at lade sig vaccinere, selvom lægerne på hans hospital i Boston - Brigham and Women's Hospital  - har givet ham et ultimatum: lad dig vaccinere hvis du vil tilbage på listen over dem, der kan få adgang til et nyt hjerte.

Artiklen fortsætter under billedet...

DJ Ferguson ligger for døden, men nægter at lade sig vaccinere, selvom det giver ham en chance for at få det livsreddende hjerte, han akut har brug for. Foto: CBS

Stor risiko for afstødning

Lægernes forklarer afvisningen med, at der er så få organer til rådighed, at man ikke vil give det til den 31-årige far, fordi han er i stor risiko for at afstøde det.

Risikoen for at en transplanteret dør på grund af selv banale sygdomme som bare en forkølelse er nemlig markant større end andre.

"Coronavaccine og ændring af livsstilen (fx et rygestop, red.) øger chancerne for en succesrig transplantation, fordi patientens immunsystem er meget svækket," forklarer hospitalets talsmand i en udtalelse om sagen. 

Og den politik giver god mening, vurderer lederen af afdelingen for medicinsk etik på NYU Grossman School of Medicine:

- Der er kun få organer til rådighed, og vi giver dem ikke til nogen, som har en ringe chance for at overleve, når andre - som er vaccinerede - har en bedre overlevelseschance efter operationen, siger Arthur Caplan til CBS i Boston.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Far: IMOD HANS PRINCIPPER

DJ's far, David, siger ifølge amerikanske medier, at sønnen afviser at lade sig vaccinere, fordi "det går imod hans principper".

En ven af familien samler i disse dage penge sammen på nettet til den kostbare behandling, som kræves for at holde faderen til to i live.

Men behandlingen ventes alene være livsforlængende, da DJ Ferguson kan dø meget hurtigt uden adgang til et nyt hjerte.

Selv hvis han var på transplantationslisten, ville chancerne for at få et hjerte dog være meget små.

Hospitalet i Boston vurderer, at godt 100.000 lige nu skrevet op til organer. De færreste er i live om fem år.

Sponsoreret indhold