Nyheder18. november 2011

Dødsdom over kongehuset

Flere og flere danskere gider ikke monarkiet, og nu vender også landets overklasse sig mod kronprinsen og co. Se hvem her
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/db654e67d21f4b998641a9e88428eef2.jpg

Kronprins Frederik bliver formentlig Danmarks sidste konge.

Det mener Frederiks ven gennem et helt liv, den 46-årige greve Christian Ahlefeldt-Laurvig, som driver Tranekær Slot på Langeland.

I den nye bog "Overklasseliv" forudser greven monarkiets undergang:

- Om 50 år har vi ingen adel mere. Vi har ikke noget kongehus. Det er en naturlig udvikling, som jeg ikke begræder, men blot konstaterer, lyder den dystre spådom i bogen.

- Der er ikke noget argument for at have kongehuset - ud over at vi godt kan lide det, og det er hyggeligt, og det er alt sammen følelser.

Læs også: Chok: Kongelige tvillinger i livsfare!

Udtalelserne blev oprindelig givet til Børsen i 2004, og greven står ved sine udtalelser.

- Hvad jeg sagde dengang, blev taget meget ilde op, så jeg vil ikke kommentere det yderligere, siger grev Christian Ahlefeldt-Laurvig.

Sandheden er ilde hørt

- Hvem var det, som tog det ilde op?

- Det kan du nok godt selv regne ud …

- Har udtalelserne skadet dit forhold til kongehuset?

- Nej, det har de ikke. Men sandheden er somme tider ilde hørt, og det var ikke kommentarer som mine, kongehuset havde brug for på det tidspunkt.

- Gælder tidshorisonten med hensyn til monarkiets ophør stadig?

- Du må tage det, jeg blev citeret for dengang. Jeg har ikke yderligere kommentarer.

- Bliver Frederik den sidste konge?

- Det er der bestemt en mulighed for. Og hvis det sker, så forsvinder adelen også. De to ting hænger tæt sammen. Adelen har lige så meget berettigelse som et kongehus.

Men det kommer igen an på, hvordan tiden former sig, og om Frederik har nogle kloge og dygtige børn.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/33497547e0b0422b9af02f381be9b06f.jpg


Greve Christian Ahlefeldt-Laurvig (Foto: All Over)





Sponsoreret indhold