Nyheder14 timer siden

Død af kræft: Mor tvunget til at sove med sin søns lig

Den knuste mor blev nødt til at dække liget af sønnen til med et lagen, fordi det begyndte at tiltrække fluer i soveværelset
Kian nåede kun at blive 13 år gammel, før kræften tog ham.
Kian nåede kun at blive 13 år gammel, før kræften tog ham.
 Foto: Privat

En britisk kvinde har gennemgået en mors værste mareridt.

Hendes 13-årige søn er nemlig gået bort som følge af kræft - og såfremt det ikke var nok, så har moderen også efterfølgende måttet leve med liget af sønnen i dagevis.

Det skriver Daily Mail og The Sun.

Ifølge det britiske medie hedder moderen Lianna Roban.

Hendes teenagesøn, Kian, døde af knoglekræft påskesøndag blot en uge før sin 14-års fødselsdag.

Ifølge moderen havde hun gentagne gange hevet sønnen med på hospitalet, fordi hans ansigt blev ved med at hæve op.

Gang på gang blev de dog sendt hjem af lægerne, da de troede, der blot var tale om en ny tand.

Til sidst fik moderen dog tvunget en scanning igennem, og her blev der fundet en stor tumor i sønnens kind.

Han blev hastet på intensiv afdeling og fik kemoterapi i månedsvis og var egentlig i bedring.

Desværre fandt lægerne sidste år en tumor i Kians hjerne, der sad placeret således, at de ikke kunne operere den væk.

I påsken tog han sit sidste åndedræt i sit eget hjem, og i den forbindelse ringede hans mor til hospitalet og sønnens hospice for at få hjælp.

Ifølge moderen fortalte de hende dog fejlagtigt, at der ikke var noget at gøre med liget, fordi det var helligdage, og lighusene var lukkede.

Derfor måtte hun sove i flere dage med liget af sønnen, som hun måtte tildække med et lagen, fordi det begyndte at tiltrække fluer.

Ifølge moderen forsøgte hendes naboer at hjælpe ved at komme forbi med blæsere, som de forsøgte at bruge til at holde liget koldt.

Først efter påskedagene fik Lianna Roban transporteret sin søns lig til et lighus.

Her er problemerne dog ikke stoppet.

Det viser sig nemlig, at hospitalet er forsinkede i forhold til at færdiggøre registreringsdokumenterne omhandlende dødsfaldet, og derfor er sønnen endnu ikke blevet begravet.

- Jeg vil bare gerne sende ham afsted med værdighed. Jeg håber, at vi snart kan registrere hans død officielt, så vi kan få lov til at komme videre.

De britiske medier har været i kontakt med hospitalet, som deler deres medfølelse med moderes tab af sønnen, men som derudover siger, at de ikke kan udtale sig om privatsager.

Det vides derfor ikke, hvorfor de fejlagtigt fortalte hende, at lighuset var lukket på grund af helligdage.

Sponsoreret indhold