Nyheder18. januar 2006

DOBBELT-DÅB

Om et par dage får Danmarks mest omtalte baby så sit navn: Christian – plus en masse andre. På TV har jeg i et svagt øjeblik gættet på, at han også kommer til at hedde Arne. Men som tiden nærmer sig, er jeg kommet en smule i tvivl ...
https://imgix.seoghoer.dk/media/023923f4c4f44de29eaaa09312937398.jpg

Nu får vi se. Og på lørdag er vi alle meget klogere, når begge de store TV-kanaler har tæppebombet os med enhver tænkelig detalje fra dåben.Selve den kirkelige handling må antages at vare en lille times tid. Men såvel DR som TV2 har ryddet det meste af sendefladen hele dagen. For at sende - må man antage - nogenlunde det samme.Den slags er hundedyrt. Og det er Ebberød Bank, at to TV-kanaler kaster så mange penge i at producere nærmest identiske udsendelser. Hvorfor dog ikke samarbejde, slå halv skade om udgifterne - og derefter have en hel masse ekstra penge til nye, spændende udsendelser?Lige nu er situationen jo den, at kæmpe produktioner som dåben trækker så mange penge ud af TV-stationerne, at man lader det gå ud over noget andet.Bemærk således, hvor mange genudsendelser vi må trækkes med på TV2 lige for tiden. Ud over Linie 3 for 117. gang står den på "BS og Signe", "Vild med dans" fra nytårsaften "Roomservice" osv.Hvad med at bruge nogle af pengene fra den ørkesløse dobbeltdækning af dåben til lidt forfriskende nytænkning? Det er bare et forslag.Så ved jeg godt, at der er dem, som siger: Hvad med SE og HØR? For vi skriver jo også indgående om dåben, selv om den er intensivt dækket i såvel andre blade som i TV. Er det ikke også overflødigt?Jeg kan godt se pointen. Men er samtidig nødt til at påpege én afgørende forskel: Nemlig, at dette blad alene er finansieret af, at nogle frivilligt går ned og køber det.Med TV-stationerne er det anderledes. De er finansieret af tvangsudskrevet licens. Derfor har de ansvarlige chefer en forpligtelse til ikke at brænde pengene af. Derfor: Samarbejde, tak.

Sponsoreret indhold