DMI varsler: Snevejr på vejr

Endnu en gang minder Moder Jord os altså om, at det nu engang er februar.
Det siger Jens Baunbæk Lindskjold, som fredag morgen sidder i den vagthavende meteorologs stol ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Han fortæller, at fredag starter ud med en hel del regn til det meste af landet fra morgenstunden. Det klarer lidt op fra nordvest i løbet af dagen, omend byger stadig vil dryppe lidt.
Men så er der ellers godt nyt til dem, der savner rigtigt vintervejr.
- Når vi kigger frem mod aftenen og natten, så går vinden i nord, og den noget koldere luft trækker ned over landet, og så vil der altså på Sjælland og måske især på Bornholm kunne komme sne, siger Lindskjold.
- På Bornholm måske op til fem centimeter fin sne, som man kan stå op til i morgen.
Weekenden ser dog ud til at gemme det bedste til sidst.
- Men godt med sol, og hvis der så ligger noget sne, så ser det jo altså ganske pænt ud, siger han.