Nyheder31. august 2023

DMI varsler om kraftig og skybrud: En landsdel går fri

Det ser ud til at torsdag bliver præget af skybrud og kraftig regn i store dele af landet. En landsdel går fri
Det kan være en god ide at finde paraplyen frem, hvis der skal løbes ærinder på årets sidste kalendersommerdag.
Det kan være en god ide at finde paraplyen frem, hvis der skal løbes ærinder på årets sidste kalendersommerdag.
 Foto: Tim K. Jensen/Ritzau Scanpix

Torsdag går sommeren på hæld, og fredag vi siger goddag til efteråret.

Men årets sidste kalendersommerdag kunne lige så godt have været en efterårsdag, for DMI varsler kraftig regn og skybrud i store dele af landet.

Specielt den centrale del af Jylland fra vest til øst ser ud til at blive hårdest ramt, hvor varslingen går på voldsomt vejr. Også Bornholm har fået den varsel.

I resten af landet bliver der varslet om voldsomt vejr på nær én landsdel. Nordjylland ser ud til at gå fri af varslingen, og faktisk ser det ud til, at man i Aalborg går helt fri af regnen. Solen kan sågar slå et smut forbi.

Temperaturerne kommer til at ligge på omkring 15-19 grader.

Starten på kalenderefteråret ser dog ud til at blive noget bedre en slutningen på sommeren. I hvert fald melder DMI om en flot sensommerweekend i årets første efterårsweekend med temperaturer mellem 17 og 22 grader.

Sponsoreret indhold