Nyheder9. september 2023

DMI udsender varsel: Risiko for tæt tåge

Der meldes om risiko for tæt tåge, hvor sigtbarheden kan være under 100 meter
Storebæltsbroen med havgus den j8. juni 2023
DMI har netop udsendt et varsel om tæt tåge natten til søndag.
 Foto: Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Skal man køre på de danske veje natten til søndag, bør man være ekstra opmærksom.

Over hele Jylland samt på den vestlige del af Fyn er der nemlig risiko for tæt tåge.

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) på X.

Nærmere bestemt har instituttet udsendt en såkaldt risikomelding, da sigtbarheden kan være under 100 meter.

Meldingen er gældende fra klokken 23.00 lørdag aften til og med klokken 09.00 søndag morgen.

Herefter vil det igen klare op med solrigt vejr og temperaturer på op mod 25 grader.

– I løbet af søndagen, nok hen på formiddagen, vil det igen blive solrigt og varmt, lyder det fra DMI.

Sponsoreret indhold