DMI: Så kedeligt var januarvejret

Kort inde i året er det danske vejr stukket af på flere parametre.

Årets første måned har budt på både de koldeste, vådeste og mest snefyldte januardage i flere år.

Det siger Mikael Scharling, der er klimatolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Januar har været en spændende måned, på den måde at vi har haft en nedbørsrekord på hele 59 millimeter på et døgn. Det er en rekord for januar.

- Så har vi efterfølgende haft en stor snestorm, hvor det endte ud med, at vi havde en maksimal snedybde på en halv meter.

- Og hvis vi kigger på hele måneden, har vi haft næsten 13 snedækkede døgn. Der skal vi tilbage til 2012, siger Mikael Scharling.

Alene nedbørsrekorden dækker over, at der faldt den største mængde nedbør på et januardøgn, siden DMI begyndte at måle på landsplan i 1874.

Det skete ved Svendborg på Fyn, hvor der på et døgn faldt 59 millimeter.

Rekorden har hidtil været 50 millimeter, som blev målt i 1886.

- Det er lidt usædvanligt, siger Mikael Scharling.

Sammenligner man med en hel måned, faldt der i januar 2022 51,5 millimeter nedbør.

Imens var januar 2023 den vådeste siden 1874. Her faldt der 124,4 millimeter nedbør på hele måneden.

Årets første måned har også budt på flere snedækkede døgn, end vi har set i 11 år. 12,9 døgn blev det til, og det er ikke set højere siden 2013.

- På den måde har det været lidt en rigtig vintermåned - i hvert fald de første 17-18 dage, siger Mikael Scharling.

Ifølge Mikael Scharling var det særligt koldt i den første halvdel af måneden.

Der skal vi tilbage til 2010 for at finde en koldere januar.

Men så ændrede vejret sig.

Efter den første kolde halvdel skiftede det, og så blev det i den sidste halvdel af januar meget varmere end normalt - nemlig 4,5 grader i gennemsnit.

- Det er varmere end normalen for marts, siger Mikael Scharling og tilføjer:

- Så det er også lidt specielt, at vi er gået fra det her virkelig kolde og så til noget meget mildt.

Ifølge klimatologen har vi de senere år haft flere milde vintre, og det kan være tilfældigheder, som afgør det.

- Grunden til, at vi får de skift i vejret, er, at Danmark ligger typisk på grænsen mellem den kolde polarluft og den varme luft fra syd.

- Vi startede måneden med at ligge inde i den kolde og fik det rigtig vinterlige vejr, og så fik vi så rigtig varm luft op sydfra og det mere forårsagtige vejr, siger han og tilføjer, at der ikke skal meget til at rykke polarfronten et par hundrede kilometer.