Annonce
Nyheder5 timer siden (opd. 5 timer siden)

DMI melder ud: Her bliver voldsomt snevejr værst

Der ventes torsdag at falde 15 centimeter sne i løbet af seks timer på Sjælland, Fyn og i dele af Østjylland
Af: Ritzau
Der er varslet kraftig snefald flere steder i landet.
Der er varslet kraftig snefald flere steder i landet.
 Foto: Ingrid Riis/Ritzau Scanpix
Annonce

Snevejret, der er varslet over Danmark torsdag og fredag, er så småt ved at nærme sig torsdag middag.

Ved 11-tiden torsdag sner det nemlig i Nordtyskland og meget tæt på Lolland-Falster. Det siger vagtchef hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Martin Lindberg.

Fra klokken 12 torsdag er der varslet kraftigt snefald - og nogle steder snestorm - i næsten hele landet.

- Det bliver værst i aften i den centrale og østlige del af Sjælland, men det breder sig til hele landet, siger Martin Lindberg.

Kraftigt snefald defineres ved mere end 15 centimeter sne i løbet af seks timer. Det er der udsendt varsel om over Sjælland og øerne, Fyn og dele af Østjylland.

Annonce

I det nordlige Jylland er der udsendt et varsel om snestorm.

Snestorm defineres ved en vindhastighed på over 10 meter i sekundet samt mellem 10 og 15 centimeter snefald i løbet af seks timer.

Snevejret fortsætter i store træk frem til fredag aften.

Fredag morgen og formiddag stiger temperaturen over den sydøstlige del af landet, og her vil noget af nedbøren gå over i slud eller regn.

Annonce

Og det medfører en risiko for isslag, siger Martin Lindberg.

Det ventede kraftige snevejr har også fået flere myndigheder i arbejdstøjet.

Beredskabsstyrelsen er klar med sneplove og ekstra mandskab, så de hurtigt kan rykke ud som følge af det kraftige snefald og snestorm.

Det skriver styrelsen torsdag formiddag i et opslag på X.

- Vi anbefaler alle at følge lokale anbefalinger fra politi og andre myndigheder, lyder det.

Annonce

Politikredsene melder også, at de er klar til snevejret. Midt- og Vestsjællands Politi skriver, at der er lavet aftaler for, hvordan Forsvaret og Beredskabsstyrelsen kan assistere med sneplove, terrængående ambulancer og firehjulstrukne køretøjer.

Vejdirektoratet har torsdag morgen skrevet på X, at det er en god idé at køre efter forholdene torsdag.

Annonce

Sponsoreret indhold