Nyheder2. december 2023

DMI: Det kolde vejr vender fra næste uge

Temperaturen vil stige nogle grader fra næste uge, og sneen kan smelte flere steder, lyder det
Har du planer om at kælke? Så er det en god idé at gøre det i weekenden.
Har du planer om at kælke? Så er det en god idé at gøre det i weekenden.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Har du ikke fået kælket endnu, er det en god idé at gøre det i weekenden.

For DMI oplyser nemlig til SE og HØR, at vejret vender i næste uge.

- Det ser stadig koldt ud. Men det bliver gradvist varmere i løbet af næste uge.

- Der er tale om to til tre graders varme, så sne kan begynde at smelte flere steder i landet, fortæller vagthavende hos DMI, Lars Henriksen, til SE og HØR.

I forhold til denne weekend fortæller Lars Henriksen, at det bliver koldt med mulighed for mere sne.

- Weekenden bliver med koldt vejr, og sne, der ligger, skal nok blive liggende, ser det ud til.

- Der kan komme mere sne i løbet af weekenden. Så der er gode nyheder til dem, der kan lide sne.

DMI skriver på det sociale medie X, at det er hundekoldt lørdag morgen.

I det midtjyske er der blevet målt hele 16.9 graders frost, og temperaturen kan fortsat falde lidt endnu, lyder det.

DMI er særligt opmærksomme på et område i den nordlige halvdel af Jylland, hvor snebygerne natten til søndag kan blive kraftige

- Det område holder vi et særligt øje på i øjeblikket, lyder de afsluttende ord fra Lars Henriksen.

Sponsoreret indhold