DMI advarer om voldsom blæst: Her bliver det værst
Torsdag bliver en dag, hvor efterårets første rigtige blæsevejr rammer.
Og den får ikke for lidt.
DMI har udsendt varsler om vindstød af stormstyrke.
Følg blæsevejret time for time herunder. Artiklen fortsætter under tweetet ...
Efterårets første rigtige blæsevejr rammer i dag Danmark 💨 når lavtryk tager turen lige nord om landet https://t.co/U9Wjeneuv4 Med lavtrykket følger ikke kun blæst, men også regn og byger fra nordvest 💦 Så kom vejret vist i rigtig efterårshumør 😲 pic.twitter.com/2mJfQ8PjPi
— DMI (@dmidk) September 23, 2021
Varslet gælder for Nord- og Vestjylland, Nord- og Nordvestsjælland, dele af Vestsjælland samt Bornholm, men hele landet kommer til at blive blæst godt igennem.
Den kraftige blæst rammer først klokken 14 i de vestlige dele af landet og bevæger sig gennem dagen mod øst.
Først omkring klokken 23 vil det kraftige blæsevejr give slip på Bornholm, lyder det fra DMI.
De mest udsatte steder er på vest- og nordvestvendte kyster. Her kan vinden nå op på stormende kuling med vindstød omkring eller tæt på stærk storm.
Artiklen fortsætter under tweetet ...
DMI varsel om vindstød af stormstyrke : https://t.co/7kpLEKDU6b pic.twitter.com/H34j9QZuPK
— DMI (@dmidk) September 22, 2021
FEM METERS BØLGER
Der er dog ikke tale om en regulær storm. For at vejret kan få sådan et mærkat, skal middelvinden blæse med mindst 24,5 meter i sekundet, og det regner DMI ikke med sker.
- Vindstødene derimod kan flere steder nå tæt på eller over stormstyrke!, skriver DMI.
Med det kraftige blæsevæjr kommer der også til at være nogle meget heftige bølger gennem Nordsøen.
I det vestjyske vil man derfor i eftermiddagstimerne kunne opleve bølger, der kan blive op til fem meter høje.
Artiklen fortsætter under tweetet ...
Det er ikke kun kraftig blæst torsdagens lavtryk har med sig, også bølger på omkring 5 meter 🌊 kan ramme flere steder på Vestkysten 😲 pic.twitter.com/G5VCrWXLA6
— DMI (@dmidk) September 22, 2021
Politiet er også ude med en påmindelse i dagens anledning.
For med sådan et kraftigt blæsevejr, der står for døren, så kan ting og sager snildt flyve rundt eller vælte:
- Har du fået sikret trampolin og havemøbler? Stilladser og flagstænger med flag, reklamevimpler etc. kan også lide skade, så overvej, om noget skal pilles ned eller sikres. Og hvordan med forteltet på campingvognen… er det stormsikret?, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Blæst i dag.
— Sydjyllands Politi (@SjylPoliti) September 23, 2021
Har du fået sikret trampolin og havemøbler ?
Stilladser og flagstænger med flag, reklamevimpler etc. kan også lide skade, så overvej, om noget skal pilles ned eller sikres.
Og hvordan med forteltet på campingvognen…er det stormsikret? #storm #politidk