Nyheder24. februar 2008

DMA: STJERNEFED FEST

Lørdag aften løber årets danske musikuddeling af stablen, når Danish Music Awards uddeles i Glassalen i Tivoli, og der kommer masser af kendte
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/dma08-jpg.jpg

Der er lagt op til et brag af en fest, når de hårde drenge fra "Volbeat" tænder op under publikum. Den nye bornholmske popkomet Aura indtager også Glassalen, ligesom gymnasie-rockbandet "Dúné" også fyrer den af. Som en ekstra godbid byder aftenen på et kærkomment gensyn med pladeaktuelle Anne Linnet.

Konkurrencen om de prestigefyldte priser er hård, men det er rockduoen The Raveonettes, afdøde reggaesangerinde Natasja og 80'er-popgruppen Private med Thomas Troelsen i spidsen, som har størst chance for at hive nogle priser med hjem. De er nemlig alle nomineret i fem forskellige kategorier.

Det store show vil blive transmitteret live på MySpace.

Sponsoreret indhold