DJ ALIGATOR: JEG MÅ HA’ RO

Skægget er trimmet i snorlige streger, og barberingen er lige så skarp, som de tekno-dance-rytmer DJ Aligator er verdenskendt for.Bankende beats, hårde rytmer, synthesizergange og tekno-tango blandet op med frække ord har nemlig gjort Aligator til stjerne. Privat er han dog hverken fræk eller hård, men en intelligent, blød og humoristisk mand, som må være enhver integrationsministers drøm af andengenerationsinvandrer.DJ Aligator, som har iranske rødder, har nemlig gjort sin musikalske drøm til virkelighed. Han har solgt 2 1/2 millioner cd'er - og typisk for en dansk kunstner er det især i udlandet, man har sat størst pris på ham.- Jeg har aldrig fået en pris for min musik herhjemme, men i udlandet er det i dag alle de store dance-navne, som jeg i sin tid selv så op til, der varmer op for mig, siger Aligator med et smil og en vis portion stolthed, mens han lukker en kuffert op, der ligner noget fra en "Olsen-banden"-film.I velourkufferten ligger en pris, som MTV og radiostationen Energy FM netop har overrakt DJ Aligator som bevis på, at han er Årets Artist i Rusland - hvor han let er i stand til at trække 45.000 tilskuere ved kæmpestore stadionkoncerter.Læs alt om popstjernen i ugens SE og HØR