Nyheder30. marts 2018

Divya Das med ring på fingeren: Forlovet med Kim?

– Sådan noget holder vi jo meget for os selv, siger DR’s Kim Bildsøe Lassen, som ikke vil svare på, om han har været på knæ for sin smukke TV2-kæreste.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/divya-das.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

En fin ring pryder nu 39-årige Divya Das’ venstre ringfinger, når den kønne Europa-korrespondent toner frem på skærmen for TV2.

Og når SE og HØR spørger hendes kæreste, DR-korrespondenten Kim Bildsøe Lassen om han har været nede på knæ, lyder der et hemmelighedsfuldt grin i den anden ende af røret.

– Ha-ha. Sådan noget holder vi jo meget for os selv. Sådan er det jo. Det har vi altid gjort, og det bliver vi nok også altid ved med, siger 54-årige Bildsøe, som direkte adspurgt altså hverken be- eller afkræfter, om han og Divya er blevet forlovet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/divya-das-1.jpg
 Foto: Mikael Rieck)
Kæresteparret på vej ind til Beyoncékoncert i Parken. Og med Divyas labre udseende forstår man godt, hvis Kim Bildsøe for nylig har villet ”lukke aftalen”. (Foto: Mikael Rieck)

Bor sammen i London

En forlovelse ville dog være et oplagt næste skridt for turtelduerne, som i sensommeren flyttede sammen i London.

Her rykkede Divya nemlig, som SE og HØR tidligere har beskrevet, den 1. september officielt ind hos Kim i et rækkehus i det mondæne London-område Kensington/Chelsea.

Det skete efter mere end et halvt år med langdistanceforhold for parret.

For mens Kim Bildsøe Lassen i december 2016 rykkede til den britiske storby som korrespondent for DR, passede Divya Das jobbet som vært på ”19 Nyhederne” i Odense.

I sommer scorede den smukke nyhedsvært så jobbet som korrespondent i London – og parret kunne igen blive forenet.

– Så får jeg mulighed for at lære Storbritannien endnu bedre at kende efter at have befundet mig i landet på deltid det seneste halve år, fortalte Divya dengang.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/divya.jpg
 Foto: TV 2

Da Divya Das forleden var på skærmen, var det med en enkel ring på sin venstre ringfinger – traditionelt den finger, hvor man bærer en forlovelsesring. Tidligere har skærmsilden ved flere lejligheder båret en stor guldring. Men den er nu skiftet ud. (Foto: TV 2)

Kærester i årevis

Som Kim Bildsøe Lassen selv fortæller, er han og Divya Das yderst tilbageholdende, når det gælder deres privatliv.

Der skulle gå flere år, fra SE og HØR første gang skrev, at de dannede par, til de i marts 2015 ankom arm i arm til Billed-Bladets TVGULD og endelig bekræftede forholdet.

– Ja, vi er kærester, lød det dengang. Kim Bildsøe Lassen har tidligere været gift med Lone Bildsøe Lassen, som han har børnene Gustav og Camille med.

Men efter mere end 20 års ægteskab flyttede han i 2012 ud af familiens fælles hjem og ind i en lejlighed på grænsen mellem Vesterbro og Frederiksberg.

Også Divya Das har været gift før. Men det forhold sluttede i 2006 efter to års ægteskab.

Sponsoreret indhold