Nyheder5. oktober 2012

"Divaer i junglen 2": Holdet afsløret

Kissemisseparret Fredrick Fetterlein og Pernille Nygaard mødes i Ecuadors jungle
Af af
De tidligere turtelduer Fredrick Fetterlein og Pernille Nygaard mødes nu i Ecuadors jungle.
De tidligere turtelduer Fredrick Fetterlein og Pernille Nygaard mødes nu i Ecuadors jungle.
 Foto: Kaspar Wenstrup



Ecuador bliver med garanti ikke det samme, når TV3s ti divaer om en lille måned igen forlader det sydamerikanske land.

Sæson to byder nemlig på en skønsom blanding af babes og barylere fra så forskellige programmer som "Paradise Hotel", "Fristet", "For lækker til love" og en lille del af "Familien fra Bryggen".

Fredrick Fetterlein: Forlader sin søn

Og lir i luften er der også chance for. Lækkermåsen Pernille Nygaard og charmetrolden Fredrick Fetterlein er nemlig med på det nye hold, der skal dyste i junglen.

Allerede under de første optagelser hedder det "skat" mellem de to, som heller ikke forsømmer nogen lejlighed til at røre og kramme.

Men selv om de to tidligere har været intime, så er det ikke Pernilles planer denne gang.

Fetterlein: Kunne ikke stave til Saseline

-Jeg har et godt øje til min eks. Jeg savner ham, og vil gå gennem ild og vand for at få ham tilbage. Det skal han bare indse, men han kan ikke lide mit kendisliv, smiler Pernille og fortsætter.

Fredrick og jeg er nu bare gode venner. Vi bliver ikke kærester, han er nok også for gammel. Jeg tror godt, jeg kan holde fingrene fra ham, men han en rigtig god ven - og sød og smuk, griner Diva-baben.

Optagelserne i Ecuador begyndte i denne uge og "Divaer i junglen 2" bliver sendt straks i det nye år.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/c90bdcafcf69407193701c93e6a5f85b.jpg


"Divaer i junglen 2" kan byde på Pernille Nygaard, Nadia Berg Korsgaard, Helene Ladegaard, Jeanette Dzienes, Joanna Andersen, Stephanie "Geggo" Christiansen, Patrick Smith, Sidney Lee, Julie von Lyck og Fredrick Fetterlein. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Sponsoreret indhold