Nyheder5. august 2013

Diva-Irina: Kæreste med Ronaldo

Den dansk/ukrainske babe blev forleden kædet sammen med verdensstjernen
Irina, da hun slangede sig på sengen for SE og HØR for to år siden
Irina, da hun slangede sig på sengen for SE og HØR for to år siden
 Foto: All Over



Irina fra "Fristet" og "Divaer i junglen" som kæreste med verdensstjernen Ronaldo? Det lyder næsten for godt til at være sandt.

Og det er det også. Den danske reality-presse har desværre ikke fået et nyt superpar at skrive om.

Ikke desto mindre blev den frække brunette med de store fortrin forleden kortvarigt kædet sammen med den portugisiske fodboldgøgler på websiden EB.dk - i en artikel, der ellers omhandlede Ronaldos rigtige kæreste - den russiske model Irina Shayk.

Irina: Se mine deller
Under teksten om Irina Shayk havde man således lagt et billede af den danske Irina og ikke den russiske.

Det fik Irina til tasterne på Facebook, hvor hun skrev: "Jeg er åbenbart blevet kæreste med Ronaldo".

Realitystjernen er notorisk single for tiden og nyder livet, efter at hun havde et længerevarende forhold til "Fristet"-kollegaen Kasper.

Sommeren har hun brugt i bl.a. London og på Ibiza, som hun netop er kommet hjem fra, så den danske presse bød hende med andre ord velkommen tilbage til Danmark med noget af en overraskelse.

Fejlen er dog for længst blevet rettet, og Irina har nu slettet sin opdatering på Facebook ...

Nedenfor kan du se det uddrag af artiklen på EB.dk, hvor et billede af den danske Irina bliver bragt i forbindelse med en ny film, Ronaldos rigtige kæreste, Irina Shayk, medvirker i, hvor hun leverer en fræk lapdance.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/5d6bdcce835549c6b82483b91c5794e4.jpg


Sådan så det ud, da Irina pludselig var kæreste med Ronaldo (Foto: Facebook).

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/0d4ff360e0724ff58aaddb55787b0f14.jpg


Sådan ser den rigtige Irina Shayk ud - sammen med Ronaldo. (Foto: All Over)

Se Irina snave med rapper

Sponsoreret indhold