Nyheder18. november 2012

Ditte Hansen i chok: Teatergæst faldt om

Skuespillerne forlod scenen og en ambulance blev tilkaldt midt under premiere
Af af
Ditte Hansen fik et chok lørdag aften, da komedien, som hun og Lars Mikkelsen spillede med i, pludselig blev til dødsens alvor.
Ditte Hansen fik et chok lørdag aften, da komedien, som hun og Lars Mikkelsen spillede med i, pludselig blev til dødsens alvor.
 Foto: ALL OVER




- Er der en læge til stede? lød det pludselig i starten af 2. akt, da forestillingen "Kan Trolden Tæmmes?" i går aftes - lørdag - havde premiere på Nørrebro Teater.

På scenen var Lars Mikkelsen i gang med at hjælpe Ditte Hanses fri af en stak oppustede bilslanger, som hendes numse var klemt fast i.

Men da der lød et skrig fra publikum i salen blev den komiske situation på scenen pludselig vendt til barsk alvor, og det gik op for alle i den næsten fyldte sal, at replikken om lægen ikke var en del af forestillingen.

Med chok i blikket sprang både Ditte Hansen og Lars Mikkelsen ned fra scenen for at komme en kvindelig teatergæst på en af de forreste rækker til undsætning. Et øjeblik efter var en læge henne hos kvinden, som øjensynligt havde fået et epileptisk anfald.

Ditte Hansen: Thornings dobbeltgænger

Ditte Hansen og Lars Mikkelsen gik derefter ud bag kulissen for at sunde sig ovenpå den bratte afbrydelse af forestillingen.

En ambulance blev tilkaldt, kvinden blev fulgt ud og små ti minutter kom Ditte Hansen og Lars Mikkelsen på scenen igen for at vejre stemningen blandt publikum. Ønskede teatrets gæster at forestillingen skulle fortsætte efter den voldsomme afbrydelse?

- Er I med på det? spurgte Lars Mikkelsen sit publikum og fik et stort bifald som svar.

Ditte Hansen placerede derpå sin bagdel i bilslangerne, og forestillingen blev genoptaget.

Lars Mikkelsen: Ikke jaloux på lillebror




Sponsoreret indhold