Ditte Gråbøl: Det var et tilfælde, at jeg ikke endte på stoffer

(Foto: Claus Poulsen)

(Foto: Claus Poulsen)

Claus Poulsen

Af SØNDAG, redigeret af Louise Aarkrog, webredaktionen.

 

Vi kender hende som den sjove kvinde i både film og revyer. Men Ditte Gråbøl har ikke altid været så sjov – ikke for hendes forældre i hvert fald. Her fortæller hun om sine vilde teenageår.

LÆS OGSÅ: Maria Stenz: Jeg var lidt af en Tudemarie med et kraftigt temperament

Ditte Gråbøl voksede op i en kernefamilie i en Sorgenfri.  Som sådan var der ikke noget at sætte fingeren på. Men allerede flere år før puberteten – omtrent på det tidspunkt, hvor hun hørte The Savage Rose i Tivoli, begyndte uroen og længslen efter spas og voksenliv at vise sig i Ditte. 

– Jeg ændrede mig. Pludselig kunne jeg bare ikke vente, til jeg kunne flytte væk fra Sorgenfri og ind til København. Jeg havde længe spillet klassisk guitar og jazzklaver og var rigtig glad for det. Men da drengene nåede en alder, hvor de ikke længere syntes, at det var pigen, som de spillede sammen med, der var den lækre, holdt jeg op med at spille – og begyndte at spejle mig. Det er superærgerligt, at jeg stoppede. Tænk, hvad det kunne have ført til, siger Ditte til SØNDAG.

LÆS OGSÅ: Laura Bro: Selv om man ser sød ud, kan man godt være en skiderik

Årene fra 12 til 18 var vanskelige. Hun fik det svært, måtte skifte skole, fordi hun var »utilpasset og en blanding af en hidsigprop, en tudemarie, grænseløs og blufærdig«. Værst var det i sjette klasse, da Dittes bror netop var flyttet hjemmefra.

– Jeg røvkedede mig, og jeg syntes, at alt det, der ikke var Sorgenfri, var godt. Jeg gik til samtlige demonstrationer – ikke på grund af det politiske, men fordi det var sjovt, dér kunne jeg møde de lækre fyre og drikke øl. Jeg begyndte at ryge, da jeg var 14. Jeg tog ud til Amager og fik lavet huller i ørerne, selv om jeg vidste, at min mor syntes, at huller i ørerne kun var for laveste socialklasse. Da hun så mig med øreringene, spurgte hun »skal du så også til at ryge Grøn Look«, fortæller hun til SØNDAG.

LÆS OGSÅ: Kirsten Lehfeldt har indset at der er en udløbsdato på alting

Hun gik helt tæt på grænsen dengang, og det sendte hende flere gange ud i oplevelser, hun kun med held slap godt fra.

– For eksempel var jeg som 14-årig på rejse til Firenze med en tegneskole. Vores lærer hr. Sandfelt lærte os at drikke rødvin, for »man drikker altså ikke cola til maden i Italien«. Vi fik også lov at hænge ud efter skoletid, og så tog jeg ind til centrum og sad på gaden og spillede Doors på min guitar. Jeg forelskede mig i smykkesælgeren og stofmisbrugeren Fabrizio og gik rundt i byen sammen med ham.

Jeg følte det hippiesus, der lå i tiden dengang. Og det var et tilfælde, at jeg ikke endte på stoffer. Det kunne jeg lige så godt have gjort. Men et eller andet sted har jeg haft noget med mig fra barndommen, som har holdt mig fra det, siger hun til SØNDAG.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close