Nyheder16. januar 2019

Tivoli afslører: Disse topnavne optræder til Fredagsrock

Tivoli har nu løftet sløret for et par af de kunstnere, der skal optræde til Fredagsrock 2019
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/den_gale_pose.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Tivoli plejer hvert år at kunne lokke en perlerække af store stjernen ind på deres plænen, når de populære Fredagsrock-koncerter afholdes.

Og i år er ingen undtagelse.

Tivoli har netop løftet sløret for et par af de kunstnere, der skal optræde til årets Fredagsrock.

Der er tale om legenden Tom Jones, der gennem fem årtier har været en anmelderrost sanger med mere end 100 millioner solgte albums.

Den 78-årige sanger gør sin entré på Plænen i Tivoli den 5. juli klokken 22.00.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/tom_jones.jpg
 (Foto: MEGA)

Tom Jones indtager Plænen i Tivoli til sommer. Foto: MEGA

Desuden har Tivoli netop afsløret, at publikum 26. april får et glædeligt gensyn med rapperne fra Den Gale Pose, der kick-starter deres officielle genforeningsturné i Tivoli.

I pressemeddelelsen udtaler Jesper ”Jokeren” Dahl:

- Det er altid en fornøjelse at spille i Tivoli. Jeg husker engang, vi skulle spille herinde, hvor jeg var så nervøs, at jeg lige tog en tur i Dæmonen, og så var jeg klar igen. I starten var det jo ikke fordi, at vi var dem, der solgte flest plader. Men set i bakspejlet er der mange, der ser de første plader som nogle klassikere. Det var det samme, da vi udkom med Spændt Op Til Lir. Men det har bare være noget, der har stået igennem tiden. Det kan man da godt kalde en evergreen. Og det kan vi godt være stolte af.

Årets øvrige Fredagsrock program er fortsat i proces og forventes offentliggjort 21. marts.

Sponsoreret indhold