Nyheder19. december 2021

Disse restriktioner gælder fra søndag

En række erhverv skal lukke, og serveringssteder skal lukke tidligere. Få overblik over de nye tiltag her
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Fredag meddelte statsminister Mette Frederiksen, at regeringen efter anbefaling fra Epidemikomissionen ville fremlægge en række nye restriktioner for Folketinget.

De anbefalede restriktioner er blevet vedtaget i Folketingets Epidemiudvalg, og de træder i kraft i dag, søndag klokken otte.

De nye restriktioner er vedtaget på grund af det stigende smittetal, der har været i Danmark de sidste par uger.

Smitten er især drevet af den nye variant Omikron, der snart ventes at være den dominerede variant i Danmark.

Fra søndag og fire uger frem gælder følgende restriktioner:

Erhverv, der skal lukkes:

- Messer, konferencer og foredragssale.

- Forlystelsesparker og tivoli.

- Bade- og legelande.

- Kasinoer og spillehaller.

Kulturelle aktiviteter, der lukkes:
- Kulturhuse, forsamlingshuse og lokaler til "menighedsarrangementer og folkeoplysende aktiviteter".

- Lokaler til idrætsarrangementer med betalende tilskuere.

- Spillesteder, teatre og biografer.

- Museer og kunsthaller.

- Zoologiske anlæg og akvarier.

- Folkehøjskoler.

Barer, restauranter og caféer:
- Skal holde lukket klokken 23 til 05. Må ikke servere alkohol efter klokken 22.

- Forbud mod salg af alkohol i tidsrummet fra klokken 22 til klokken 5.

- Krav om mundbind eller visir for ansatte med kontakt til kunder.

- Arealkrav på to kvadratmeter per siddende og fire kvadratmeter per stående gæst.

Offentlig transport:

- Krav om pladsbillet og coronapas i intercity- og intercity-lyntog samt krav om coronapas i fjernbusser.

Butikker:

- Arealkrav per kunde på fire kvadratmeter i butikker under 2000 kvadratmeter.

- Arealkrav per kunde på seks kvadratmeter per kunde i butikker over 2000 kvadratmeter.

Kirker:

- Der indføres arealkrav på to kvadratmeter for siddende kirkegængere og fire kvadratmeter for stående.

Andet:

- Arbejdspladser anbefales at opfordre til hjemmearbejde, når det er muligt.

- Alle opfordres til at begrænse sociale kontakter i juleferien.

Kilder: Coronasmitte.dk, Ritzau og TV 2.

Sponsoreret indhold