Nyheder9. april 2024

Disse forfattere får flere bibliotekspenge med ny model

Bibliotekspenge skal fremover fordeles efter, hvor mange der låner fysiske bøger og digitale titler
Forfatter til lydbøger får flere bibliotekspenge med den nye model.
Forfatter til lydbøger får flere bibliotekspenge med den nye model.
 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Forfattere til digitale bøger vil fremover få en større andel af de såkaldte bibliotekspenge, der uddeles årligt

Det skriver Kulturministeriet tirsdag i en pressemeddelelse.

Bibliotekspenge også kaldet biblioteksafgiften er en støtteordning til blandt andet forfattere og oversættere.

Indtil i år har den andel, der gives til forfattere bag e-bøger og digitale lydbøger, været fast.

Men fremover vil man i stedet bruge en dynamisk fordelingsmodel, skriver Kulturministeriet.

Det betyder, at det bliver forholdet mellem fysiske og digitale udlån, der afgør, hvor mange støttekroner der gives til digitale bøger.

Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) handler det om at fordele støtten ligeligt.

- Lydbøger og e-bøger bliver mere populære på bibliotekerne, og biblioteksafgiften skal også understøtte, at forfattere af lydbøger også bliver honoreret ordentligt, siger han i pressemeddelelsen.

Bibliotekspenge til digitale bøger blev indført i 2018.

Sponsoreret indhold