Nyheder2. august 2023

Disse danskere tager mest til Smukfest

En befolkningsdel er en del mere at finde på den jyske festival i bøgeskoven
Smukfestgæster er noget af en blandet landhandel, og de kommer fra næsten hele landet. 
Smukfestgæster er noget af en blandet landhandel, og de kommer fra næsten hele landet.
 Foto: Dan Mariegaard

En af sæsonens festivaler skyder musikken i gang i dag, og Smukfest har trods regnskyl holdt humøret højt.

Festivaler er for mange et magisk sted, hvor mennesker fra hele landet samles, og bøgeskoven bliver fyldt med 66.000 personer, der har pakket deres tasker og telte for at sove i skoven i nogle nætter.

Der er dog en befolkningsgruppe, der er en del mere på festivalen end de andre, nemlig dem, der ikke har så forbandet langt hjem.

48 procent af gæsterne er nemlig midtjyder, skriver Smukfest selv. De tal kommer fra sidste års gæster.

Hvor er Fyn?

Derudover er der 30 procent, der kommer hele vejen fra hovedstaden, mens 13 procent er kommet fa den sydlige del af Danmark.

Sjællændere og nordjyder er ikke vilde med Danmarks Smukkeste Festival, og det er kun 4,5 procent fra hver landsdel, der er en del af det store publikum. Fyn fremgår ikke i deres statistik.

Ifølge festivalens oplysninger er gennemsnitsalderen på gæsterne 38 år, og det er 58 procent af gæsterne, der er kvinder.

Sponsoreret indhold