Annonce
Dine penge9 timer siden

Tilbudsjagten går ind før jul: Søgninger på denne vare overgår and og flæskesteg

Ifølge tal fra tilbudsplatformen MineTilbud så har oksemørbraden set den største stigning i søgninger i forhold til resten af året
Flæskesteg er populær ved juletid, men det er oksemørbrad, som har oplevet den største stigning hos MineTilbud i forhold til resten af året.
Flæskesteg er populær ved juletid, men det er oksemørbrad, som har oplevet den største stigning hos MineTilbud i forhold til resten af året.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce

Det er ingen hemmelighed, at der er penge at spare på dagligvarer i december, hvor supermarkederne sænker priserne for at lokke kunder til.

Noget tyder dog på, at tilbudsjagten er gået ekstra meget amok i år.

Det kan man blandt andet skrive under på hos MineTilbud, der lader danskerne kigge tilbudsaviserne igennem.

Her har man i år 20 procent flere læsninger end samme tidspunkt i 2024.

- Helt generelt ser vi, at danskerne er blevet markant mere prisbevidste og aktive i jagten på at få hver en krone til at holde længere, lyder vurderingen fra Lasse Gubbertsen, der er direktør i Dayli, der står bag tilbudsplatformen.

Kigger man nærmere på, hvad danskerne søger efter, er specielt oksemørbrad populært i år.

Annonce

Faktisk er søgningerne på den fornemme udskæring i december steget med 715 procent, skriver MineTilbud.

Det er mere end risalamande, der ellers må siges at være mere sæsonpræget, der har oplevet en søgningsstigning på 698 procent i december.

Oksemørbraden slår desuden både and og flæskesteg, som danskerne har søgt på henholdsvis 498 procent og 248 procent mere i december end normalt.

Hvad søger danskerne på i tilbudsavisen?

  • Oksemørbrad – 715% flere søgninger i december
  • Risalamande – 698% flere søgninger i december
  • Rødkål – 675% flere søgninger i december
  • And – 495% flere søgninger i december
  • Fiskefilet – 302% flere søgninger i december
  • Snaps – 282% flere søgninger i december
  • Flæskesteg – 248% flere søgninger i december
  • Piskefløde – 219% flere søgninger i december
  • Rejer – 188% flere søgninger i december
  • Smør – 84% flere søgninger i december

Kilde: MineTilbud (Tallene er procentvis stigning i antallet af søgninger på MineTilbud i december sammenlignet med resten af året)

Annonce

Sponsoreret indhold