Dine penge5. maj 2024
Strømpriserne i bund: Gratis frem til klokken 17.00
Det kan godt betale sig at tænde for vaskemaskinen søndag eftermiddag. Priserne på strømmen er nemlig banket helt i bund
Der er penge at spare, hvis du tænder for vaskemaskinen inden klokken 17.00 i dag.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau ScanpixLÆS OGSÅ: Nu bliver det dyrere: Hæver prisen på TV 2 Play
Hvis du overvejer at få styr på vasketøjet, er det ikke strømpriserne, der skal stoppe dig.
Søndag middag og frem til klokken 17.00, er priserne nemlig banket helt i bund.
Det skriver TV 2 Vejret.
Nærmere bestemt ligger priserne under 10 øre pr. kilowatt-time.
I Vestdanmark er strømmen sågar gratis, hvis altså man tænder for maskinen i tidsrummet mellem 15.00 til 17.00.
Senere på aftenen vil priserne igen snige sig opad, og dyrest bliver det klokken 20.00, hvor en kilowatt-time koster 1,04 kroner.
Priserne er dog den rene elpris, og det er derfor uden nettariffer og afgifter.