Annonce
Dine penge8 timer siden (opd. 5 timer siden)

Slut efter 125 år i Paris: Endte i skraldespanden

Papirbilletter har eksisteret ligeså længe som den første metrolinje i Paris. Men miljøpåvirkning er for stor
Efter 125 år siger Paris’ metro endegyldigt farvel til de klassiske papirbilletter. Fra onsdag kan de ikke længere købes.
Efter 125 år siger Paris’ metro endegyldigt farvel til de klassiske papirbilletter. Fra onsdag kan de ikke længere købes.
 Modelfoto: Colourbox
Annonce

Det er slut med de traditionelle papirbilletter i metroen i Frankrigs hovedstad, Paris.

Det oplyser den parisiske transportoperatør RATP ifølge nyhedsbureauet dpa.

Salget af papirbilletterne stoppede officielt onsdag.

Ændringen er en del af en flere år lang overgang til elektroniske billetter og nye ordninger, herunder rejsekort.

For to år siden blev "Carnet de 10" afskaffet. Det var et hæfte med ti enkeltbilletter til nedsat pris, der særligt var populært blandt turister.

Papirbilletterne blev indført, da den første metrolinje i Paris åbnede for 125 år siden.

Alle, der stadig har ubrugte papirbilletter i pungen, kan fortsætte med at bruge dem indtil næste år. Herefter kan papirbilletterne byttes, lyder det.

Annonce

RATP oplyser, at stoppet for salget af papirbilletter skal "reducere miljøpåvirkningen ved at afskaffe produktionen og genanvendelsen af papirbilletter", skriver dpa.

Ifølge transportoperatøren skal tiltaget også gøre passagertrafikken mere smidig, forbedre passageroplevelsen og lette adgangen til offentlig transport for alle typer af passagerer.

Inden overgangen væk fra papir, anslog RATP, at der årligt blev solgt mere end 500 millioner papirbilletter som endte i skraldespanden eller på gaden, skriver nyhedsbureauet.

Annonce

Sponsoreret indhold