Dine penge23. december 2022

Sådan bliver elpriserne juleaften: Det kommer det til at koste at tilberede flæskesteg og brune kartofler

Strømprisen juleaften bliver over dobbelt så høj som sidste år
Det gælder om at fylde ovnen godt op med de nuværende strømpriser. nbsp;
Det gælder om at fylde ovnen godt op med de nuværende strømpriser.
 Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Julen varer længe, koster mange penge, lyder det i den ikoniske julesang "Højt fra træets grønne top".

Og med de skyhøje strømpriser bliver det ekstra mange penge, der skal op af den "tunge pung", for DR skriver, at strømprisen den 24. december bliver over dobbelt så høj som sidste år.

Men lidt godt nyt er der også, for strømprisen kommer til at ligge en del under, hvad vi har døjet med det meste af december.

I sidste uge ramte elprisen svimlende otte kroner per kilowatt-time med afgifter. Helt så slemt bliver det ikke juleaften, for ifølge Andel Energi, der er et af Danmarks største energiselskaber, kommer prisen den 24. december i gennemsnit til at ligge på tre kroner per kilowatt-time.

Tal fra Nord Pool, som er den europæiske elbørs, viser dog, at elprisen juleaften sidste var lige under det halve.

Det koster det at tilberede julemaden

DR bringer tal fra elberegner.dk, der viser, hvad det koster at tilberede dele af julemiddagen:

Flæskestegen lander på 7,5 kroner, hvis man tager udgangspunkt i et forbrug på 2,5 kilowatt-time og en elpris på tre kroner med en ovn tændt i to en halv time.

Står du og sveder over induktionskogepladen med de brune kartofler og rødkålen, koster det omkring ni kroner med 1500 watt per kogeplade med en kogetid på to timer.

Lyskæden er en af de ting, der ikke sluger meget strøm: 100 LED-pærer der kører i fire timer koster 10 øre.

Sponsoreret indhold