Annonce
Dine penge1 time siden

Så begynder julepriskrigen: Lidl sænker prisen på 150 produkter

Den tyske supermarkedskæde sænker blandt andet prisen på nødder, marcipan og julesnacks
Lidl oplyser, at man sænker prisen på blandt andet julesnacks.
Lidl oplyser, at man sænker prisen på blandt andet julesnacks.
 Foto: Lidl Danmark
Annonce

Julen er kendt som en tid, hvor det bliver en kende mere overkommeligt at handle.

Det skyldes, at supermarkeder sænker prisen på en lang række julevarer, og det er lige, hvad Lidl har gjort gør onsdag.

Det skriver det tyske supermarked i en meddelelse.

Således kan man nu erhverve sig klassikere som baconleverpostej, kyllingebryst, vaniljestænger og rå marcipan samt et bredt udvalg af nødder, dadler og julesnacks til en billigere pris end normalt.

Baconleverpostejen fra Pålægsslagteren falder for eksempel en enkel krone til 16,95, mens en en Bourbon Vaniljestang falder fem kroner til 14,95 kroner.

Annonce

I alt har Lidl siden oktober skruet prisen på 150 produkter en anelse ned.

- Julen er en tid, hvor mange familier mærker begrænsninger i økonomien ekstra tydeligt. Derfor skal man trygt kunne regne med, at man får de bedste priser hos Lidl, også i december.

- Vi har sænket priserne på alt fra hverdagsfavoritter til julevarer, fordi vi vil gøre det nemmere for danskerne at få råd til hverdagen og julen, siger Peer Sandtner, der er indkøbsdirektør i Lidl Danmark.

Annonce

Af de største procentuelle nedsætninger i supermarkedet kan nævnes flormelis og brunt rørsukker, der begge falder knap 30 procent.

De to varer kan nu fås til henholdsvis 4,95 kroner og 9,95 kroner.

Annonce

Sponsoreret indhold