Annonce
Dine penge1 time siden

Nu bliver det dyrere: Viaplay hæver prisen

Snart bliver det dyrere at streame programmer som "Paradise Hotel" og "Robinson Ekspeditionen" på Viaplay
Det bliver snart dyrere at have abonnement hos Viaplay.
Det bliver snart dyrere at have et "Premium"- og "Film og serier"-abonnement hos Viaplay.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Igen, igen: Viaplay hæver prisen

Det bliver igen dyrere at streame indhold hos Viaplay.

Fra den 12. marts hæver streaminggiganten nemlig priserne på deres "premium"-pakke og på "film og serier"-pakken.

Det bekræfter Viaplay til Ekstra Bladet.

Prisstigningerne betyder, at kunder fremover skal hive 10 kroner yderligere op ad lommen, når regningen kommer.

Kunder, der har et "Film og serier"-abonnement skal fremover betale 159 kroner i stedet for 149 kroner, mens kunder med et "Premium"-abonnement skal smide 509 kroner i stedet for 499 kroner.

Derudover oplyser Viaplay også, at studieprisen hæves med fem kroner.

Forklaringen skal ifølge streamingstjenesten findes i øgede omkostninger og flere investeringer i indhold.

Annonce

- Vores omkostninger stiger også, ligesom de gør i resten af samfundet. Samtidig vil vi blive ved med at levere indhold i høj kvalitet både på sport og underholdning. Det kræver investeringer, siger Sine Smith-Jensen, som er senior vice president hos Viaplays kommercielle afdeling i Danmark.

Kunder, der har abonnement med binding eller tidsbegrænsede rabatter, bliver først opkrævet for den nye pris, når deres nuværende abonnement udløber.

Annonce

Sponsoreret indhold