Annonce
Dine penge1 time siden

Nestlé tilbagekalder babymælk efter fund af bakterier på produktionslinje

Trækker babymælk tilbage efter fund af Bacillus cereus på produktionsudstyr. Forældre opfordres til straks at kassere eller returnere de berørte dåser
Sådan ser produktet ud.
Sådan ser produktet ud.
 Pr-foto
Annonce

LÆS OGSÅ: Korianderfrø trukket tilbage

Nestlé Danmark tilbagekalder et begrænset antal dåser af modermælkserstatningen NAN EXPERTPRO Sensilac 1 (800 g).

Det sker, fordi der på en del af en produktionslinje er fundet Bacillus cereus, en mikroorganisme, der i værste fald kan udgøre en risiko for spædbørn.

I meddelelsen understreger Nestlé, at "kvaliteten af vores produkter og spædbørns sikkerhed og trivsel er vores absolut højeste prioritet." Og at tilbagetrækningen sker frivilligt som følge af firmaets høje standarder for fødevaresikkerhed.

Det berørte produkt er identificeret som:

  • NAN EXPERTPRO Sensilac 1 (800 g)
  • DK batchnummer: 53030346AB
  • EAN: 8445290170408
  • Bedst-før dato: 10/2027
Annonce

Nestlé pointerer samtidig, at produkter købt inden 19. november 2025 ikke er omfattet, og at ingen andre Nestlé-produkter er berørt.

Forbrugere, der ligger inde med produktet, bliver bedt om ikke at give det til deres børn.

I stedet skal dåserne kasseres eller returneres til butikken. Alternativt kan man kontakte Nestlé direkte og indsende dokumentation.

Annonce

Sponsoreret indhold