Annonce
Dine penge9 timer siden (opd. 8 timer siden)

Mette Frederiksen siger det er vigtigt men...: Det bliver ikke billigere for dig

Minister afviser, at regeringen vil sænke momsen på fødevarer inden et folketingsvalg, da det ikke er muligt
Af: Ritzau
Mette Frederiksen erkendte efter kommunalvalget, at det var en fejl ikke at tale om og gøre mere ved danskernes alt for høje fødevarepriser. Alligevel er der ingen lavere moms i sigte på denne side af folketingsvalget næste år.
Mette Frederiksen erkendte efter kommunalvalget, at det var en fejl ikke at tale om og gøre mere ved danskernes alt for høje fødevarepriser. Alligevel er der ingen lavere moms i sigte på denne side af folketingsvalget næste år.
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce

Mange borgere har været hårdt ramt af de stigende fødevarepriser, men regeringen har ikke inden et folketingsvalg yderligere på vej i forhold til at dæmme op for det.

Det skyldes, at det ikke er teknisk muligt at gøre inden valget, som skal udskrives inden for et år. Regeringen har dog lovet at se på, om det kan lade sig gøre på sigt.

- Vi kan simpelthen ikke nå decideret at sænke momsen inden, det kan ikke lade sig gøre, siger økonomiminister Stephanie Lose (V) torsdag ved fremlæggelsen af økonomisk redegørelse.

Det er en prognose, som danner grundlag for den økonomiske politik, regeringen fører.

Økonomiministeren påpeger, at et politisk flertal har vedtaget flere moms- og skattelettelser for at bøde op for det, men at de lettelser først slår igennem fra januar 2026.

Annonce

Det er især den lavere elafgift, som forventes at være med til, at inflationen falder til én procent i 2026.

På grund af tekniske udfordringer med gamle it-systemer, der håndterer momsregistrering, er skønnet, at det vil tage tre år eller mere, hvis lavere moms skulle vedtages.

- Men vi har fra regeringens side sagt, at vi sætter et arbejde i gang, der rent faktisk gør, at det teknisk er muligt. Danmark har ikke haft en differentieret momssats, og det kræver, at der bliver banet en vej for, at det vil kunne lade sig gøre, siger hun.

Annonce

Ifølge ministeren vil en almindelig arbejderfamilie få omkring 15.000 kroner mere i 2026 som følge af moms- og skattelettelserne.

- Kombineret med fornuftige lønstigninger, kombineret med de politiske initiativer, der er taget, så taler vi om det dobbelte i ekstra rådighedsbeløb, altså omkring 30.000 kroner for en arbejderfamilie, siger hun.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt, at der skal gøres mere i forhold til fødevarepriserne. Men det ser ikke ud til at blive foreløbigt.

Annonce

- Der er faktisk en række pakker på vej. Nu er det næsten jul, men også når vi kommer på den anden side af jul og hen til 1. januar, så er der en række pakker på vej, der giver danskerne flere penge mellem hænderne, som de ikke har mærket derude endnu.

- Men jeg har ikke flere pakker med i dag i hvert fald, siger Stephanie Lose.

Prognosen viser, at lønningerne ventes at stige 3,2 procent i 2026, mens inflationen ventes kun at stige én procent. Dermed får borgerne en ret stor fremgang i købekraften. Derfor spørger en journalist til, om der er økonomiske argumenter for at sænke fødevaremomsen.

Annonce

- Det kan sagtens være en politisk prioritet at sige, at den moms, vi betaler, at den skal være lavere, når det er fødevarer, vi køber. Regeringen har nu sat et arbejde i gang, der gør det muligt, siger Stephanie Lose.

Økonomer peger på, at det er en ineffektiv og besværlig måde at gøre det billigere at være borger på, men det er alligevel en positiv minister, som selv er uddannet økonom.

Annonce

- Det er en skattelettelse, når man går ned og handler, at så bliver det billigere at handle. Men det er klart, det skal også være administrativ håndterbart.

- Hvis det er ananas på en pizza, tæller det så med, eller tæller det ikke med, spørger ministeren med henvisning til, at det kan være svært for erhvervsdrivende at udregne forskellig moms på forskellige fødevarer.

Danmark er det EU-land, der beskatter fødevarer hårdest.

Annonce

Sponsoreret indhold