Mange flere skriver et testamente: Her er forklaringen

En øget opmærksomhed på arvestridigheder og -udfordringer, som kan opstå med sammenbragte børn og for ugifte par, har øget danskernes behov for at tage stilling til, hvad der skal ske med deres formuer.

Det vurderer chefjurist ved rådgivningsvirksomheden Replik Katrine Lindgaard Pedersen på baggrund af nye tal over oprettede testamenter fra Tinglysningsretten.

På to år er antallet af oprettede testamenter fordoblet fra 50.799 i 2023 til 111.062 oprettede testamenter i 2025.

Katrine Lindgaard Pedersen fortæller, at rådgivningsvirksomheden oplever, at der er kommet en øget opmærksomhed omkring testamenter.

- Netop fordi der er en øget bevidsthed om, at det kan gå galt, får flere gjort noget ved det, siger hun.

- Der er langt flere, der lever i familier, der er sammenbragte, og folk, der lever sammen, men ikke er gift. Hvis man eksempelvis tager sammenbragte familier, afhænger arvens fordeling i høj grad af, hvem der dør først eller sidst.

Ifølge Danmarks Statistik er der 37 forskellige former at være familie på.

Katrine Lindgaard Pedersen anslår, at to tredjedele af de testamenter, den juridiske rådgivningsvirksomhed, hun arbejder for, laver, skyldes andre familiestrukturer end mor og far og fælles børn.

- Generelt ser vi en større åbenhed blandt venner og familie, som snakker med hinanden om det, og så er bankerne også blevet opmærksomme på vigtigheden af det.

- Derudover kan vi også se, at arvestridigheder kan ende på de sociale medier, og vi ser udsendelser om det, siger hun.

Igennem fem sæsoner har TV 2 eksempelvis fulgt familier i "Når arven splitter os", og onsdag har DR premiere på programserien "Mit testamente".

- Det sætter tingene i perspektiv. Man vil gerne undgå konflikter i familien, siger chefjurist Katrine Lindgaard Pedersen og tilføjer:

- Den større usikkerhed i verden - krig og kaos - sætter også tingene i perspektiv hos vores klienter. Utrygheden og bekymringerne gør, at flere får taget stilling.

Også vores stigende alder og formuebeholdning har øget behovet, tilføjer hun.

Ens arv fordeles efter arveloven, hvis ikke der er oprettet et testamente.

Er man gift og har fælles børn, vil ens ægtefælle få halvdelen af arven, mens poderne deles om det resterende.

Har man børn, men ingen ægtefælle - eller omvendt - vil enten efterkommerne eller ægtefællen arve det hele.

Ved at oprette et testamente kan man selv bestemme, hvad der skal ske med ens ejendele og formue, når man går bort.

75 procent af arven kan frit fordeles mellem dem, man ønsker at betænke.

25 procent er tvangsarv. Den går automatisk til ens børn - ellers disses efterkommere - og ens ægtefælle.

Har man ingen tvangsarvinger, kan man frit bestemme.