Dine penge24. november 2023

Julefrokosten bliver dyrere i år

Selv om priserne tog et ordensligt dyk op i 2022, bliver årets julemiddag endnu dyrere
Karrysild med æg til julefrokost den 26. december 2017
Ægene til karrysilden et steget betydeligt i pris sammenlignet med sidste år.
 Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Julen står for døren og det betyder vanen tro julefrokoster i lange baner med alt, hvad det inkluderer.

Men det kan desværre blive en pebret fornøjelse igen i år.

Ifølge Danmarks Statistik er der udsigt til en dyr julefrokost, hvor end man vælger at holde den.

Skal frokosten være ude i byen på for eksempel en restaurant eller café er regningen steget med 5,3 procent, hvis man sammenligner forbrugerprisindekset med 2022.

– Vælger man i stedet at købe ind til festen i supermarkedet, så vil regningen for fødevarer samlet set lyde på 3,5 procent mere end den gjorde sidste år.

– Til sammenligning er den samlede stigning i forbrugerprisindekset kun 0,1 procent i samme periode, skriver Danmarks Statistik.

Blandt de største prisstigninger findes slik og marcipan, der er hele 11,6 procent dyrere. Også æg samt friske grøntsager er blevet markant dyrere. Henholdsvis 7,2 og 7,8 procent lyder prisstigningen på.

De våde varer kan heller ikke se sig fri fra at trække en smule mere fra kontoen, når de kører over kassebåndet.

Værst ramt er de alkoholfri øl, som er blevet hele 14,8 procent dyrere. Normal øl ”nøjes” med en prisstigning på 4,4 procent.

Dog er det lidt godt nyt til feinschmeckerne, da vin til gengæld er faldet 0,2 procent i pris.

Sponsoreret indhold