Annonce
Dine penge6 timer siden

Jul i udlandet? Her søger danskerne mest på at komme hen i julen

Skal man holde jul uden for landets grænser, kan man lige så godt tage langt væk. Det synes at være danskernes ræsonnement viser søgninger hos Momondo
11 May 2025, Thailand, Hua Hin: A beach bar can be seen on the white beach of Hua Hin. The resort is located around three hours' drive southwest of Bangkok. Photo by: Carola Frentzen/picture-alliance/dpa/AP Images
Thailand er øverst på listen de rejsemål, som danskerne søger på i juledagene.
 Foto: Carola Frentzen/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

En juleferie i lønmodtagernes tegn.

Det er, hvad der venter danskerne i december 2026, hvor man med blot fem fridage kan sikre sig en ferieperiode på 16 sammenhængende fridage.

Men hvor tager danskerne så hen?

Ifølge tal fra rejsesøgemaskinen Momondo søger befolkningen først og fremmest varmen i juledagene.

Øverst på listen ligger således Thailands hovedstad, Bangkok, som er efterfulgt af Malaga i Spanien.

Men også storbyferien trækker, da både London og Paris befinder sig i top-10 over de mest søgte rejsemål.

Thailand står for eneste prisfald

De rejsenysgerrige kan glæde sig over en tidlig julegave fra selskaberne, der flyver til Thailand.

Her har den gennemsnitlige billetpris for en returbillet til både Bangkok og Phuket sneget sig under 10.000 kroner. Det var ikke tilfældet i 2024.

Annonce

Til gengæld er prisen på de andre otte destinationer i top-10 steget siden samme tidspunkt sidste år.

Største stigning står nummer ti på listen Istanbul for.

2863 kroner skal man slippe for en tur frem og tilbage til den tyrkiske storby i julen, hvilket er 41 procent mere end i 2024.

Se hele listen herunder.

Danskernes mest søgte rejsemål på Momondo til jul og nytår 2025

Listen viser rang (baseret på søgninger), destination, prisændring i forhold til samme periode sidste år og prisen for gennemsnitlig flybillet t/r (DKK) 2025

1. Bangkok, Thailand.

-18 %, 9.340 kr.

2. Málaga, Spanien.

+6 %, 2.466 kr.

3. London, Storbritannien.

+16 %, 1.110 kr.

4. Dubai, De Forenede Arabiske Emirater.

+11 %, 6.088 kr.

5. Phuket, Thailand.

-15 %, 9.417 kr.

6. Las Palmas, Spanien.

+4 %, 3.782 kr.

7. Paris, Frankrig.

+11 %, 1.439 kr.

8. New York, USA.

+25 %, 4.722 kr.

9. Barcelona, Spanien.

+24 %, 1.586 kr.

10. Istanbul, Tyrkiet.

+41 %, 2.863 kr.



Annonce

Sponsoreret indhold