Annonce
Dine penge1 time siden (opd. 1 time siden)

ISS i frit fald på børsen: Sættes i direkte forbindelse med dødsbranden i Hongkong

Datterselskabet ISS EastPoint har spillet en central rolle i forbindelse med renoveringen af bygningskomplekset, der brændte og kostede mindst 151 mennesker livet
Af: Ritzau
Flere er anholdt efter dødsbranden i Hong Kong. Nu rammer sagen den danske gigant ISS hårdt.
Flere er anholdt efter dødsbranden i Hong Kong. Nu rammer sagen den danske gigant ISS hårdt.
 Foto: Maxim Shemetov/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce

Den danske servicekoncern ISS falder kraftigt på fondsbørsen tirsdag.

Faldet sker, efter at dets datterselskab er blevet sat i forbindelse med en bygningsbrand i Hongkong, der har kostet mindst 151 livet.

Avisen South China Morning Post skriver, at datterselskabet ISS EastPoint har spillet en central rolle i forbindelse med renoveringen af bygningskomplekset.

Myndigheder mistænker, at brandfarligt materiale, der blev brugt i renoveringsarbejdet, er skyld i, at branden spredte sig hurtigt.

Annonce

ISS siger til Reuters, at datterselskabet ikke har været med til at udpege den entreprenør, der har stået for arbejdet.

Desuden støtter selskabet op om en uafhængig undersøgelse af omstændighederne.

11 personer er blevet anholdt i forbindelse med branden, der er den dødeligste i Hongkong i næsten 80 år.

Annonce

Blandt de anholdte er to direktører og en ingeniørkonsulent. De er under mistanke for uagtsomt manddrab.

De kommer fra selskabet Prestige Construction, som stod for renoveringen af Wang Fuk-boligkomplekset.

ISS falder med knap syv procent på børsen tirsdag middag.

Annonce

Sponsoreret indhold