Dine penge11. juni 2025 (opd. 11. juni 2025)
Ikea trækker køkkenredskab tilbage: Metaldele kan ende i din mad
Advarer mod brug af 365+ Värdefull hvidløgspresser, der er konstrueret forkert
Af Ritzau

Sådan ser produktet ud.
Foto: IkeaEn hvidløgspresser med navnet 365+ Värdefull tilbagekaldes af Ikea, som følge af en risiko for at metaldele på presseren løsner sig og kommer i maden.
Det oplyser Ikea i en pressemeddelelse.
Berørte varer kan identificeres ved en markering af et Ikea-logo på det øverste håndtag på produktet.
Ikea beder kunder, der har købt produktet, om at stoppe med at bruge det.
Kunderne opfordres til at kontakte Ikea for at få pengene tilbage. Hvidløgspresseren kan leveres tilbage i ethvert Ikea-varehus.
Det gælder også, selv om man er i tvivl om, hvorvidt man ligger inde med den pågældende hvidløgspresser.
Kvitteringen er ikke nødvendig, skriver Ikea i meddelelsen.