Annonce
Dine penge9 timer siden

Fra nytår bliver det dyrere at køre over Storebæltsbroen

Sund & Bælt hæver billetprisen på Storebæltsbroen med fire til fem kroner for almindelige personbiler
Prisen for at komme køre på Storebæltsbroen stiger i 2026. 
Prisen for at komme køre på Storebæltsbroen stiger i 2026.
 Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Annonce

Når kalenderen viser 2026 skal der endnu flere penge op af lommen, hvis man vil krydse Danmarks største bro

Det oplyser Sund & Bælt.

I dag koster det 230 kroner for at komme på broen, hvis man betaler med kort eller kontant.

Ekspresprisen med bizz eller nummerplade koster 201 kroner.

De to priser stiger med henholdsvis fem og fire kroner, således at det kommende års priser hedder 235 og 205 kroner.

Motorcykel og personbiler under tre meter får samme prisstigning, mens personbiler over seks meter står over for den største prisstigning.

Kontantprisen går fra 350 til 360 kroner, mens ekspresprisen stiger med ni kroner til 314 kroner.

Annonce

Også erhvervskunder kan se frem til dyrere priser i det nye år.

- 1. januar 2026 stiger prisen for at passere Storebælt med grøn rabat for lastbiler og busser mellem 10-20 meter fra 874 kroner til 887 kroner.

- Prisen uden grøn rabat stiger fra 1.005 kroner til 1020 kroner. Dermed bliver besparelsen 133 kroner med grøn rabat, skriver Sund & Bælt.

Annonce

Sponsoreret indhold