Annonce
Dine pengeI går (opd. I går)

Diskotek straffes med stor bøde: Lokkede børn til at drikke

Forbrugerombudsmanden har givet bøden for at målrette alkoholreklamer mod børn og unge
Annonce

Diskotek Skoven i Skovlunde har fået en bøde på 17.500 kroner for at målrette reklamer med alkohol til børn og unge.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

Den ulovlige markedsføring foregik på selskabets hjemmeside festlokalerne.dk, hvor diskoteket reklamerede med, at man kunne leje lokaler og andet i forbindelse med efterskolefester.

Forbrugerombudsmanden tilføjer, at der med bøden er tale om det første tilfælde, efter at Forbrugerombudsmanden fik mulighed for at udstede såkaldte administrative bøder.

- Forbrugerombudsmanden kan i et administrativt bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden en retssag, lyder det fra Forbrugerombudsmanden i meddelelsen.

Men hvis det skal være muligt, skal en række kriterier være opfyldt.

Blandt andet skal virksomheden, der har begået overtrædelsen, erklære sig skyldig og betale bøden.

Annonce

Sponsoreret indhold