Nyheder21. september 2015

Diana fra Norskov: Hentet ind fra USA

Skuespilleren fra TV2’s nye dramaserie har været skuespiller i USA i mere end 20 år. Nu har hun fået sin første rolle i sit fødeland
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/annemette_andersen_foto_rieck.jpg
 Mikael Rieck

Hvis du synes, at Annemette Andersen, som spiller Diana i TV2’s nye dramaserie Norskov, er i nyt ansigt på din TV-skærm, så er du ikke helt galt på den.

Den 45-årige skuespiller har nemlig ikke tidligere arbejdet som skuespiller i Danmark.

- Det er en gammel drøm for mig at spille på dansk, så det er lidt surrealistisk, at det nu sker, siger Annemette Andersen, da SE og HØR møder hende.

Hun er født og opvokset i Silkeborg, men tog til USA i 1989.

- Jeg tog derover som Au Pair, hvor jeg var hos en skøn amerikansk familie i et år, og så havnede jeg ved en tilfældighed på en teaterskole, og så søgte jeg ind og blev optaget, fortæller Annemette.

Efter at have færdiggjort uddannelsen har hun arbejdet på teatre i Pennsylvania, New York og Los Angeles, men for nogle år siden fik hun lyst til at forsøge kræfter med skuespil på sit modersmål.

- Jeg fik ideen om, at jeg kunne tænke mig at lave noget i Danmark i efteråret 2009, og fik derfor kontakt til casteren Jamilla Hansen. Tre år senere huskede hun mig, og jeg kom derfor i betragtning til rollen som Diana.

- Det er første gang, jeg spiller på dansk, og det er lidt vildt, det er befriende for mig som skulespiller at prøve det.

Skuespilleren har da også fået blod på tanden, og håber at rollen som Diana kan skabe flere jobs i Danmark.

- Jeg kunne også godt tænke mig at lave noget teater, TV-serier eller film i Danmark, siger skuespilleren som har brugt meget af foråret og sommeren i Danmark, men som stadig er bosat i New York.

- Jeg har en dejlig amerikansk mand, men al min danske familie er fra Silkeborg. Så det har været dejligt, jeg kunne være sammen med dem under optagelserne og mødes med gamle venner, siger skuespilleren.

Du kan se Norskov klokken 20 de næste ni mandage på TV2.

[node:aller-related-content]

Sponsoreret indhold