Nyheder29. august 2023

DHL-stafet fik grim gæst: Slange løs blandt tusindvis af løbere

Mange havde svært ved at tro deres egne ører, da de hørte rygtet om en slange løs i Fælledparken, forklarer Camilla Kaiser
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Dette skræmmende syn mødte DHL-stafet-delatgere mandag i Fælledparken i København
 Video: Privat

For en gruppe deltagere til årets DHL-stafet blev hyggen med kollegerne i Fælledparken pludselig afbrudt.

Camilla Kaiser og hendes kolleger var ude på den såkaldte "walk"-rute, da de pludselig ser en mand stå og svinge en stor gren.

– Vi går derhen og ser, at det er en slange, der ligger på jorden, forklarer Camilla Kaiser til SE og HØR.

På det tidspunkt står der omkring ti personer, der også nysgerrigt ser til, mens en slange er løs få meter fra ruten ved siden af en legeplads i Fælledparken.

Ifølge Camilla Kaiser gik rygtet om slangen hurtigt rundt, men mange havde svært ved at tro på det.

Camilla Kaiser fik chok i Fælledparken
Det var en ordentlig kleppert Camilla Kaiser og de andre DHL-stafet-deltagere mødte under deres gåtur i Fælledparken mandag.
 Foto: Privat

Og måske det heller ikke er drømmescenariet at møde sådan en kleppert i det fri. Camilla Kaiser skulle i hvert fald ikke have et nærbillede af slangen, der ifølge hende var omkring en meter, når den var krøllet sammen.

– Men hvis den blev strakt ud kunne den sagtens komme op på 1,5 meter, forklarer hun.

– Jeg skulle ikke for tæt på. Det er også derfor, videoen ikke er bedre, for der er involveret zoom, siger Camilla Kaiser.

Camilla Kaiser ved ikke, hvad der præcis skete med slangen efterfølgende, men ansvarlige for DHL blev kontaktet med henblik på at få den fjernet, så andre ikke skulle møde samme skræmmende syn.

Oplevelsen har gjort stort indtryk på Camilla Kaiser og hendes kolleger.

- Det har også fyldt meget i dag, hvor vi har snakket meget om det. Tænk hvis den ikke var blevet opdaget.

Sponsoreret indhold