Nyheder30. januar 2024

DFU-kampagne forarger: Folk er rasende

Dansk Folkepartis Ungdom forarger flere med deres nye kampagnetiltag
Dansk Folkepartis Ungdom forarger flere med deres nye kampagnetiltag.
Dansk Folkepartis Ungdom forarger flere med deres nye kampagnetiltag.
 Foto: X

Noget svineri. Kan ikke være det bekendt. Og hadtale.

Ordene er bestemt ikke positive, når det omhandler Dansk Folkepartis Ungdoms nye kampagnetiltag.

Under det igangværende skolevalg har ungdomspartiet gjort sig særdeles uheldigt bemærket ved at dele flyers ud, som ved første øjekast ligner et boardingkort. Destinationen hedder ”Mellemøsten”, og afrejsedatoen er hurtigst muligt. Der er desuden tale om en 'envejsbillet'.

Og netop alt dét har fået flere til at rase på de sociale medier.

Én af de sure er folketingsmedlem fra Radikale Venstre Samira Nawa. Hun kalder kampagnen for noget ”svineri”.

Pelle Dragsted stemmer i på det sociale medie X:

- Tænk at bruge vores skolevalg - det sted hvor unge skal lære om vores demokrati - til at dele det her ud. Skoleelever der kommer for at deltage i demokratiet, men i stedet mødes med den slags hadtale. Til alle jer skoleelever med minoritetsbaggrund som har fået stukket sådan en løbeseddel i hånden: I skal vide, at I ikke er alene. At vi er mange flere der siger fra. At vi slår ring om jer. At vi har jeres ryg.

Hos DFU fortæller næstformanden til B.T., at kampagnen er rettet mod kriminelle indvandrere og ikke personer eller elever med rødder i Mellemøsten.

- Jamen, der har været rigtig positiv respons på den. Det vigtige er, at man får vækket folks interesse, så man kan få en debat, og det gør flyeren, siger Laura Guldager, der er næstformand for Dansk Folkepartis Ungdom, til B.T.

Sponsoreret indhold