Nyheder4. oktober 2018

Det vidste du ikke om Anders Fjelsted

Gæsterne i 'Til middag hos' bliver overraskede over Anders Fjelsteds fortid med dyr
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anders-fjelsted-04102018.jpg
 Foto: TV3

I aften er det den 42-årige komiker Anders Fjelsted, der som sidste mand i denne uge inviterer gæster til bordet i 'Til middag hos' på TV3.

Det er skuespillerinden Anne Louise Hassing, og de to sportsfolk, kajakroeren René Holten Poulsen og håndboldspilleren Kristina "Mulle" Kristiansen, der er på besøg.

Og som det altid er får gæsterne lov at gå på rundtur i værtens bolig og snuse lidt for at danne sig et indtryk af, hvem der bor i huset.

Anders Fjelsted bor med sin kone og to døtre i et rækkehus i Holte, og gæsterne styrer hurtigt hen mod en pokal, der er centralt placeret i stuen.

- Hvad tror I, det er?, spørger Anne Louise Hassing de andre. - Hvad har han vundet?, spørger "Mulle" på vej over mod pokalen. - Det er hunde!, udbryder "Mulle". På pokalen står der "Juniorhandling", og i pokalen står et magasin med en artikel om en sejr til Anders Fjelsted ved en hundeopvisning. - Han har gået til sådan noget hunde-race med sin hund, siger Anne Louise Hassing. - Anders slår mig ikke som det vilde sportsmenneske, men det her er en god mellemvej, siger René Holten Poulsen med et smil på læben og fortæller om sine egne erfaringer i den retning. - Jeg har også selv engang skullet gå rundt med en hund i en ring og skulle få den til sætte sig ned og adlyde, men jeg har aldrig nogen sinde været i nærheden af at være lige så god som Anders, siger René inden "Mulle" bryder ind. - Han har gået til en sport, hvor man går rundt og viser hunden frem på forskellige måder. Jeg synes, det er ret fedt, at Anders har lavet det. Det ville jeg aldrig have troet, der overraskede han os, siger "Mulle". Se klippet, hvor gæsterne opdager Anders' fortid med dyr:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

- Jeg er på det nærmeste vokset op på en hundekennel, siger Anders Fjelsted til SE og HØR. Hans forældre opdrættede i sin tid afghanske mynder. Han har dog ikke hund selv på nuværende tidspunkt. - Men det skal jeg helt sikkert have senere. - Sagen er den, at min ældste datter er allergisk over for katte, og vi vil så heller ikke udsætte hende for hundepels, så vi venter. Mine to piger kan så få deres lyst styret, når vi besøger mine forældre, så kan de klappe deres gravhunde, siger Anders Fjelsted. Hunde er også tema for underholdningen hos Anders Fjelsted. Deltagerne i middagen skal prøve deres hundetræner-evner af på et par Beagle-lignende hunde. Og i særdeleshed Anne Louise Hassing kan slet ikke få tæven, "Iben", til at adlyde. Den går sine egne veje. - Iben, iben - prøv lige at kigge mig i øjnene, siger Anne Louise Hassing febrilsk, mens hunden slet ikke lytter efter og løber ud og ind mellem hendes ben. Det morer værten. - Anne Louise er ikke nogen hundehvisker - det er tydeligt, at hun er kattemenneske, siger Anders Fjelsted. - Jeg tror vist altid, at hunde- og kattemennesker har lidt modpoler - mest fordi kattemennesker er lidt gak-gak, fortsætter komikeren. Men han vil gerne give Anne Louise Hassing point for ihærdigheden. - Anne Louise får fem point for sin hundetræning, fordi hun forsøgte, og fordi ingen af hundene kom til skade i processen, griner Anders Fjelsted. Se klippet med Anne Louises fejlslagne hundetræning her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Anders Fjelsted fortæller også fra hvem i familien hans humoristiske åre stammer. Det kan du se i klippet her.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Komikeren er vild med romkugler og anmelder de runde kager ved siden af komikken. Derfor skal hans gæster selvfølgelig have romkugler til dessert. Du kan se et klip her, hvor Anders Fjelsted laver romkugler med god Barbados-rom, hvidt chokolade-overtræk og frysetørrede hindbær på toppen - 'så er der lidt til kvinderne'.

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Se hele 'Til middag hos' på TV3 klokken 19 i aften.

Sponsoreret indhold